Fedora Core opretter og bruger flere partitioner på de tilgængelige diske. Du kan tilrette både partitionerne og hvordan enhederne på dit system håndteres. Afsnit 10.1, “Generel information om partitioner” forklarer partitionering i flere detaljer.
På systemer med mere end én disk kan du konfigurere Fedora Core til at håndtere flere diske som én Linux RAID uden at bruge yderligere udstyr. Linux programmel-RAID beskrives i Afsnit 10.2, “Disk Druid”.
![]() | Hvis du ombestemmer dig |
---|---|
Installationsprocessen ændrer intet i dit system før installationen af pakker begynder. Du kan når som helst bruge Tilbage for at gå tilbage til foregående skærm og ændre dine indstillinger. |
Feltet på skærmen lister de tilgængelige enheder. Normalt kan installationsprocessen påvirke alle enhederne på din maskine. For at forsikre dig om at specifikke enheder ikke bliver ompartitionerede, kan du rydde afkrydsfeltet ved siden af disse enheder i listen.
Installationsprocessen sletter eventuelle eksisterende partitioner på de valgte enheder og erstatter dem med standardopsætningen for partitioner for Fedora Core. Alle andre typer af partitioner forbliver uændrede. For eksempel vil partitioner som bruges af Microsoft Windows og systemredningspartitioner oprettet af maskinproducenten efterlades alle intakte. Du kan vælge en mulighed fra listen:
Undgå denne mulighed, med mindre du vil fjerne alle eksisterende operativsystemer og data på de valgte enheder.
Hvis de valgte enheder har nogen Linux-partitioner, vil denne valgmulighed fjerne dem og installere Fedora Core oven i den resulterende fri plads. Denne mulighed ændrer ikke partitioner som tilhører andre ikke-Linux operativsystemer. Den skelner derimod ikke mellem partitioner tilhørende andre Linux-distributioner og vil fjerne dem alle.
Hvis de valgte enheder har fri plads som ikke er tildelt til en partition, vil denne mulighed installere Fedora Core på den fri plads. Denne mulighed garanterer at ingen eksisterende partition ændres under installationsprocessen.
Du specificerer partitioneringen manuelt på de valgte enheder. Næste skærm giver mulighed for at du kan konfigurere enhederne og partitionerne på din maskine. Hvis du vælger denne mulighed opretter Fedora ikke nogen partitioner som standard.
Vælg Gennemse og ændr partitioneringslayout for at tilrette de partitioner som Fedora Core opretter for at konfigurere dit system til at bruge enheder i en ordnet liste til RAID eller for at ændre opstartsmuligheder for din maskine. Hvis du vælger en af de alternative partitioneringsmuligheder, vælges denne automatisk.
Brug muligheden Avancerede lagringsmuligheder hvis:
Du ønsker at installere Fedora Core på en enhed forbundet via protokollen iSCSI. Vælg Avancerede lagringsmuligheder, og vælg dernæst Tilføj iSCSI-mål og vælg dernæst Tilføj enhed. Angiv en IP-adresse og navnet på iSCSI-initiatoren og vælg Tilføj enhed.
Du kan deaktivere en dmraid-enhed som opdagedes ved opstart.
Vælg en partitioneringsmulighed og vælg Næste for at fortsætte.
![]() | Næste skærm |
---|---|
Næste skærm er Netværksenheder, forklaret Kapitel 12, Netværkskonfiguration, med mindre du vælger en mulighed for at tilrette partitionslayoutet. Hvis du vælger at enten Opret et tilrettet layout eller Efterse og ændr partitionslayout, gå til Afsnit 10.1, “Generel information om partitioner”. |
Et Fedora Core system har mindst tre partitioner:
En datapartition monteret på /boot
En datapartition monteret på /
En swap-partition
Mange systemer har flere partitioner end det mindste antal listet ovenfor. Vælg partitioner baseret på dine specielle systembehov. For eksempel kan du overveje at oprette en separat partition /home
på de systemer som lagrer brugerdata, af de årsager forklaret i Afsnit 10.1.3, “Opret en partition for /home
”.
Hvis du ikke er sikker på hvordan du bedst konfigurerer partioner på din maskine, så acceptér det partitionslayout som er standard.
Det RAM som er installeret i din maskine udgør en pulje af hukommelse for systemer som kører. Linux-systemer bruger swap-partitioner for at udvide denne pulje, ved automatisk at flytte dele af hukommelsen mellem RAM og swappartitioner hvis ikke tilstrækkeligt med RAM er til stede. Desuden lagrer visse strømadministrationsfunktioner alt hukommelse på swappartitioner for et system i hviletilstand. Hvis du angiver partitionerne manuelt på dit system, kan du oprette en swappartition som har mere kapacitet end maskinens RAM.
Datapartitioner giver lager for filer. Hver datapartition har et monteringspunkt for at indikere det systemkatalog hvis indhold ligger på den partition. En partition uden monteringspunkt er ikke tilgængelig for brugere. Data som ikke findes på nogen anden partition findes på /
(eller rod)-partitionen.
![]() | Rod og /root |
---|---|
Partitionen |
I den minimale konfiguration vist ovenfor:
All data under kataloget /boot/
findes på partitionen /boot
. For eksempel findes filen /boot/grub/grub.conf
på partitionen /boot
.
Alle filer uden for partitionen /boot
, som /etc/passwd
findes på partitionen /
.
Underkataloger kan også tildeles til partitioner. En del administratorer opretter både /usr
og /usr/local
partitioner. I det tilfælde findes filer under /usr/local
som /usr/local/bin/foo
på partitionen /usr/local
. Andre filer i kataloget /usr/
, som /usr/bin/foo
findes på partitionen /usr
.
Hvis du opretter mange partitioner i stedet for en eneste stor /
partition, bliver opgraderinger nemmere. Gå til beskrivelsen af Disk Druid's Redigere flag for mere information.
![]() | Lad overflødig kapacitet være uallokeret |
---|---|
Tildel kun lagringskapacitet til partitioner som du behøver umiddelbart Du kan når som helst allokere fri plads, når du behøver mere plads. |
Hver partition har en partitionstype for at indikere formatet for filsystemet på den partition. Filsystemet gør det muligt for Linux at organisere, søge og hente filer lagret på den partition. Brug filsystemet ext3
for datapartitioner som ikke er dele af LVM, med mindre du har specifikke behov som kræver en anden type filsystem.
LVM (Logical Volume Management)-partitioner giver et antal fordele over standardpartitioner. LVM-partitioner er formatterede som fysisk volym. En eller flere fysiske volymer er kombinerede til at forme en volymgruppe. Hver volymgruppes totale lagerplads er dernæst inddelt i en eller flere logiske volymer. De logiske volymer fungerer meget som standardpartitioner. De har en filsystemstype, som fx ext3
og et monteringspunkt.
![]() | /boot -partitionen og LVM |
---|---|
Kun et aktivt Linux-system må læse eller skrive til LVM-volymer. På grund af dette skal partitionen |
En administrator kan øge eller mindske størrelse på logiske volymer uden at ødelægge data, i modsætning til standardpartitioner. Hvis fysiske volymer i en volymgruppe findes på separate enheder eller i ordnede lister af RAID-enheder, så kan administratorer også sprede en logisk volym over lagerenheder.
Du kan tabe data hvis du krymper en logisk volym til en mindre kapacitet end hvad data på volymen kræver. For at garantere maksimal fleksibilitet kan du oprette logiske volymer som opfylder dine nuværende behov og lade overflødig plads uallokeret. Du kan på sikker måde øge pladsen på logiske volymer ved at bruge uallokeret plads, som dine behov kræver det.
![]() | LVM og standardpartitionslayoutet |
---|---|
Som standard opretter installationsprocessen data og swappartitioner på LVM-volymer, med en separat partition kaldet |
Hvis du forventer at du eller andre brugere vil gemme data på systemet, kan du oprette en separat partition for kataloget /home
på en volymgruppe. Med en separat partition for /home
, kan du opgradere og geninstallere Fedora Core uden at slette brugeres datafiler. LVM giver dig mulighed for at tilføje mere lagerplads for brugerdata på et senere tidspunkt.